Online marketing 2018: Fem klassiske fejl e-handlere laver

Året går snart på hæld og hvis man er indehaver af en butik, enten online eller i ‘den virkelige verden’ så er det nu, at man skal være vågen ved havelågen. Jeg har efterhånden siddet overfor rigtigt mange forskellige e-handlere i den tid jeg har arbejdet med digital marketing – og det er ligesom med så meget andet, ikke alle der er lige dygtige. Nogle har en baggrund som gammeldags købmand imens mange er helt nye. Og der er ikke altid man kan overføre sine gamle købmandsskaber til den digitale verden. Så hvis du kender nogle, der overvejer at kaste sig ud i en tilværelse som webshopejer, så kommer der her fem fejl, som mange e-handlere laver i min bog.

1: Der bliver tænkt kortsigtet – ikke langsigtet

Den første og måske største fejl, som mange ehandlere laver, er at de tænker kortsigtet fremfor langsigtet. At bedømme sin sucess online er svært, særligt fordi man i modsætning til i en butik ikek kan se ens kunder. Derfor er man afhængig af, at man har sat den rette sporing op – det vender vi tilbage til. Men derudover så skal man også tænke i, hvordan man skaber et brand, for det er det, som mange reagerer på. Den bedste løsning er derfor at analysere sin forretning i et længere perspektiv og se, hvor mange stamkunder man får. Og dette får man kun, hvis man bruger alle de fire digitale kanaler rigtigt.

2: Alle de fire digitale kanaler er ikke i spil

De fire digitale kanaler er email, SEO, PPC og sociale medier. Mange er i dag ikke klar over, hvor vigtigt det er at bruge alle disse og forstå deres sammenspil, hvis man vil have susces online. Hvis man ligesom Damask sælger juletræstæpper, er det vigtigt at forstå, at det er de færreste som går ind på nettet, søger og køber et givent produkt. I stedet søger de, søger igen, klikker på en ad words annonce, herefter en Facebook annonce før de endelig laver en brandsøgning og konverterer. Netop fordi vores digitale adfærd er så svær at forudsige er det afgørende at man forstår, hvorfor SEO ikke giver mening uden retargeting og hvorfor man forstår, hvor man penge man kan tjene på gode emails og hvor nemt det kan være at udvide sin email liste med en Facebook kampagne.

3: E-handlerne har ikke altid styr på deres attribuering

Som forklaret ovenfor er nøglen til susces kort sagt at man forstår, hvordan vores adfærd er digitalt. Derfor er det også vigtigt at man har styr på sine tal og sin attribuering. Både Google Analytics og Facebooks business manager er gode til at tage ‘æren’ for et salg. Derfor er det afgørende, at man har forståelse for, hvordan disse programmer fungerer. Derudover skal man også bruge sin kritiske sans.

4: Forventningerne til fremtidigt salg er urealistisk

En fjernde ting som er vigtigt er, at man har realistiske fremtidsudsigter. Mange ehandlere overvurderer ofte hvor stor efterspørgsel og hvor hård konkurrence der er online. Det er ikke nødvendigvis nemmere at starte en webshop end en almindelig forretning ude i den analoge verden. Tværtimod. Det kræver snilde, indsigt og masser af hårdt arbejde.

5: Der skal udvides til udlandet med det samme

En sidste fejl som mange begår udspringer nok som en naturlig følge af de øvrige ting på denne liste, nemlig at man skal udvide til udlandet med det samme. Det skal man ikke altid. Det er dyrt at komme ind på et nyt marked – da du skal bruge en del på enten Facebook eller AdWords, bare for at få foden inden for. Derudover tager det tid at få dine organiske placeringer op. Så hvis du ikke har penge, som du har råd til at miste, så skal du ikke kaste dig ud i det helt store udlandseventyr med det samme. Det tager tid at opbygge et godt brand online.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *