Ny karrierevej? Tre grunde til at kaste sig over online marketing

”Jeg skal aldrig, aldrig arbejde med marketing, det er da røvsygt.”

Sådan lød min ordrette vurdering efter første lektion af et internationalt marketingkursus på Aarhus Universitet i 2012. Tre år senere gik jeg rundt som ledig dimittend, da jeg pludselig fik et tilbud om at arbejde med online marketing.

”Toget kører nu Bertel, skal du med?”, spurgte en bekendt mig. Jeg var ikke et sekund i tvivl. Det var lige det jeg skulle!

Vent, hvad skete der lige der, tænker du måske? Det er der tre simple svar på.

1: Online marketing boomer imens resten af økonomien slentrer af sted

Den primære grund til at jeg valgte at hoppe med på online-marketing-toget var at jeg vidste at det var en industri i gigantisk vækst siden e-handlen og den generelle digitalisering tager til. I løbet af de sidste 8 år er e-handlen herhjemme femdoblet, og den kommer til at have en værdi på over 100 milliarder kroner inden årets udgang. Og væksten kommer ikke til at aftage foreløbigt – tværtimod!

For et par år siden havde jeg dog forestillet mig at jeg en dag skulle arbejde i det offentlige – måske i en styrelse eller et ministerie. Det gør omkring 200.000 mennesker og hvis vi tager kommunerne og regionerne med, så kommer vi op på 817.000 offentlige ansatte herhjemme. Så jeg kunne nok også klemme mig ind der tænkte jeg.

Men nej. For i det offentlige, som i mange andre brancher, køreres der i disse tider med smalhals og det betyder, at for hver samtale du kommer til, sidder der mindst seks eller otte andre kandidater. Og som nyuddannet sidder man ikke med lutter esser i ærmet, man kan spille til sin egen fordel.

Sådan går det når væksten forsvinder i en given industri eller branche – arbejdsudbuddet øges og kravene skærpes til en grad der kan virke absurd.

2: Arbejdsgiverne kigger på dine kompetencer – ikke dine uddannelsespapirer

Den anden grund til at jeg turde tage skridtet var at jeg vidste, arbejdsgiverne ikke kun var interesseret i mine uddannelsespapirer eller min uddannelsesbaggrund, men kun mine kompetencer.

For selvom online marketing har oplevet en gigantisk vækst de sidste ti år, så er der stadig ikke oprettet en egentligt uddannelse på erhvervs- eller universitetsniveau, der inkluderer alt.

Men det betyder ikke, at man ikke har en masse kompetencer man kan bruge, hvis man har læst erhvervsøkonomi, sprog, politik eller endda jura. På universitet lærer de dig ikke noget – andet end hvordan man lærer – og det er det vigtigste.

Derfor er det ligegyldigt, hvad du har læst tidligere, hvis du vil arbejde med onlinemarketing. Det eneste det her handler om er om du har kompetencer i forhold til at skrive, redigere og ikke mindst analysere. Og det er der heldigvis mange der kan.

Så hvis du er analytisk stærk, arbejdsom og viser en lyst til at sætte dig ind i store mængder information på kort tid, så er du godt på vej. Sådan går det når en branche vækster – indgangsbarriererne bliver lave, når der mangler arbejdskraft – og det gavner især dimittenden.

3: Du kan gøre en forskel fra første dag

Em sidste ting som gør det spændende at arbejde med online marketing er, at man kan bidrage med noget fra dag ét!

Årsagen til dette er at det let at komme i gang.

Hvis du kan skrive spændende artikler og sætte et link ind i et Word-dokument, så kan du i princippet starte ned at arbejde med SEO som linkbuilder. Så kan du lære alt det teoretiske hen ad vejen og langsomt koble flere tekniske kompetencer på.

I modsætning til de mange bøger man læste på universiteterne og erhvervsskolerne om alt fra økonomisk teori, spansk grammatik eller internationalt projekt-management, så er teoribøgerne indenfor onlinemarketing korte, men pakket med viden, som du kan anvende i praksis med det samme.

Som en sidste ting er det gode – og det onde ved onlinemarketing – at man hele tiden bliver målt og vejet. Ikke kun af din chef men også af de computerprogrammer du arbejder med. Så du finder hurtigt ud af om du lykkedes med at skabe øget omsætning og afkast for dine kunder.

I modsætning til klassisk marketing – som jeg fortsat aldrig kommer i nærheden af – så er der ingen tvivl om hvorvidt dit arbejde tjener flere penge til dine kunder eller ej, og derfor ved du med det samme om du er med til at gøre en forskel.

Ville det samme mon have gjort sig gældende, hvis jeg havde siddet i Skatteministeriet i dag og analyseret lister over boligejere, der ikke betalte nok i skat, eller hvis jeg havde siddet i Moderniseringsstyrelsen og forhandlet nye overenskomster for de offentligt ansatte?

Det tror jeg paradoksalt nok, ikke. I hvert fald ikke i det store billede.

Så hvis du går rundt og har svært ved at finde et job som nyuddannet, så bør du overveje en karriere i online-marketing. Hos Obsidian Digital er vi altid på udkig efter dygtige folk, så slå endelig på tråden!

 

 

 

 

[wp-review id=”43″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *