Hvilken forskel kommer en digital ambassadør til at gøre?

Fredag den 27. januar 2017 offentliggjorde Udenrigsministeriet, anført af udenrigsminister Anders Sammulesen, at Danmark som det første land i verden vil udnævne en digital ambassadør. Jeg synes altid det er spændende, når vi som nation viser os som first movers, og der er ingen tvivl om at tech-virksomhederne har mere magt, end mange har lyst til at italersætte, men hvilken og hvor stor en indflydelse, kan en digital ambassadør have? Jeg arbejder selv med Google og har før arbejdet på en dansk ambassade. Derfor kommer der her et par betragtninger om den kommende digitale ambassadør.

Tech-virksomhederne er de mest magtfulde i verden – selvfølgelig skal vi have en direkte telefon til dem

Grunden til at jeg som udgangspunkt er glad for at Danmark vælger at udpege en digital ambassadør er at udenrigspolitik handler om at tage bestik af magtudviklingen i verden, og her gælder det om at positionere sig bedst muligt for at kunne varetage sine interesser. I lyset af denne grundlæggende tanke er det rigtigt set at vi har brug for en digital ambassadør for tech virksomheder er på en lang række klassiske magtparametre de mest magtfulde i verden. Her tænker jeg på virksomheder som Google, Microsoft, Facebook, LinkedIn og ikke mindst Amazon.

Grunden til at disse virksomheder er så magtfulde skyldes ikke blot at de skaber masser af jobs, tjener masser af penge og investerer store summer på kryds og tværs af kloden. Nej disse virksomheder er magtfulde fordi de ligger inde med store mængder information som man kan bruge i en lang række forskellige hensender på godt og ondt. Og her skal vi ikke tænke på Edeard Snowden men blot konstatere at søgemaskiner og tech-virksomheder er fyldte med data som jeg foreksempel benytter mig at i mit daglige arbejde til at få danske virksomheder til at vokse.

Når man som virksomhed både har kontrol over et stort antal jobs, rigtig mange penge og ligger inde med information om både borgere og virksomheder i hele verden, så er man i en situation hvor man naturlgt kan gøre sin indflydelse gældende når der skal laves ny lovgivning på både nationalt og internationalt niveau. Og netop derfor er det rigtigt set at vi som lille handelsnation har brug for en direkte linje til disse virksomheder. I den moderne verden er det private, globale virksomheder der sidder på pengekassen og nationalstaterne kan kun i ringe grad lave lovgivning som disse spillere følger. Apple har aldrig lagt skjul på at de selv vælger hvor de betaler skat. Og det gør de der hvor den lavest – aka i Irland.

Danmarks indflydelse vil altid være lille over for store virksomheder 

Dette bringer mig naturligt videre til det næste grundlæggende spørgsmål nemlig: hvilken forskel vil denne udnævnelse gøre og hvor stor vil vores indflydelse blive?

Grundlæggende tror jeg at vores indflydelse altid vil være relativt lille. For når virksomheder som Google og Facebook vælger at investere i Danmark så er det ikke fordi at de kaster sig på knæ fro den danske regering og beder om lov til at bygge et datacenter i Odense – nej det er nok nærmere lige omvendt. Da historien om Facebook nye datacenter i Odense kom frem, blev der talt om at der var givet skettarabatter og selvom at jeg ikke kan vide om dette er sandt, så er det et faktum at alle nationalstater, store som små, skal kæmpe hårdt for giganternes investeringer – også Danmark. For Google og Facebook handler investeringerne i datacentre om mange ting, men en ting som det blandt andet handler om er prestige. Ingen af disse virksomheder mangler penge til at bygge et datacenter, men for tech-virksomhederne er det brandingmæssigt af stor betydning at kunne sige at man er en co2 venlig virksomhed og blandt andet derfor tror jeg at så mange virksomheder vælger at lægge deres udenlandske centre i Danmark og Sverige, hvor vi kan levere vedvarende energi i store mængder. Men bottomline er, at regeringer er dem der skal hoppe og danse hvis de vil have opmærksomhed fra de største virksomheder – ikke omvendt. Vi har selv set hvordan A.P Møller flere gange har kunnet presse den danske regering til at sænke beskatningen på olieudvending i Nordsøen.

Samme tendens gør sig i min bog gældende med tech-virksomhederne. De er endda endnu mere magtfulde end virksomheder som A.P. Møller fordi de ikke på samme måde er afhængig af konjunkturer og produktionsapparater.

Hvem skal så være Danmarks første digitale ambassadør?

Det sidste spørgsmål man må stille sig, i forbindelse med udnævnelsen af en digital ambassadør er hvem der skal besætte den; en politiker eller en embedsmand? Jeg har selv arbejdet på Grønlands EU-repræsentation, der ligger i forlængelse af den danske ambassade i Belgien og den danske EU-repræsentation og har derfor set hvordan et embedsværk arbejder og her er der en ting der skinder igennem i min bog og det er, at vi hverken har politkere eller embedsmænd der har den rette indsigt til at varetage et sådant hverv. Mange af Danmarks ambassadører er akademikere og er analytisk særdeles skarpe, men i modsætning til lande, som man relativt hurtigt kan læse op på, hvis man nu bliver tildelt en ny post, så har jeg svært ved at se hvordan man skal kunne blive en god digital ambassadør hvis ikke man selv har en stor både teoretisk og praktisk erfaring fra denne verden. Jeg tror derfor helt grundlæggende at Udenrigsministeriet skal finde en ny type medarbejdere, når denne post skal besættes for digitalisering er ikke en kompetence som mange klassiske skatstundskabere har.

En dygtig digital ambassadør skal grundlæggende være en god forhandler, men uden praktisk erfaring med og teknisk indsigt i søgemaskiner, kan jeg ikke se hvordan man ikke kan blive andet end kørt rundt i manegen, når man sætter sig til bords med disse virksomheder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *