Guide til Fake News: Sådan kan du værne dig imod falske nyheder online

I løbet af de seneste måneder er ordtrykket ’fake news’ blevet mainstream i Danmark og oftere og oftere beskyldes medier for at udbrede falske nyheder. Alt dette tog for alvor fart tilbage i november 2016, da Donald Trump blev valgt som USA’s præsident. Trump er flere gange blevet beskyldt for at lyve, manipulere og referere til historier, som enten ikke har fundet sted, eller i bedste fald ’blot’ har været stærk overdrevne. Siden fake-news i store hele er et digitalt fænomen, kommer der først en kort introduktion til hvad fake-news er, og hvorfor fake news er et problem for søgemaskiner, samt til slut en kort guide med håndgribelige tips til, hvordan du som digital forbruger kan sikre dig imod fake news online.

Hvad er fake news?

’Fake news’ er et begreb der har opnået stor udbredelse såvel herhjemme som internationalt. Navnet på dette fænomen er ganske nyt, og mange attribuerer dette begreb til at være opstået som et resultat af den seneste præsidentkampagne i USA i 2016, hvor særligt den nuværende præsident Donald Trump er blevet beskyldt for at bruge både alternative fakta og udbrede fake news.

Når vi omtaler fake news i denne artikel vil vi derfor udelukkende forholde os til historier som har til hensigt at misinformere personer enten via traditionelle eller digitale medier med det formål at opnå en økonomisk politisk eller social gevinst, som det er blevet beskrevet af den australske journalist Elle Hunt.

Fake news er dermed ikke det samme som traditionel dårlig journalistik hvor en journalist eller redaktør har trygt en historie uden at sætte sig 100% ind i en given lovgivning eller fakta, som det sker fra tid til anden. Fake news er heller ikke det samme som ’yellow journalism’ som er begreb man bruger om subjektive medier, der lægger vægt på sensationalisme, overdrivelser og personlige holdninger fra journalister og redaktører og i mindre grad efterstræber at basere deres journalistik på fakta og data.

Hvordan opfatter søgemaskiner som Google Fake news?

Det overordnede problem med fake news og søgemaskiner er, at søgemaskiner blot er maskiner. En søgemaskine som Google har en lang række faktorer kaldet ranking-faktorer, som den bruger til at kalkulere, hvilke resultater den skal attribuere til et eller flere søgeord, som den herefter placerer i en numerisk rækkefølge i sine søgeresultater. Grundlæggende skal disse ranking-faktorerne sikre, at brugerne bliver vist de mest relevante søgeresultater. Det vil sige jo mere ’troværdig’ en hjemmeside er i Googles øjne – set ud fra disse mere end 200 ranking-faktorer, jo større er sandsynligheden for at et givent resultat vises først.

Problemet med dette er, at disse ranking-faktorer betyder, at Google ikke kan se forskel på, hvad der er sandt eller hvad der er fiktion, da en maskine som Google ikke kan sige hvad der er ’sandt’ og ’falsk’. I stedet kigger den på hvor mange medier der linker til en given side, hvordan brugerne interagerer med indholdet – herunder hvor længe og hvor meget folk læser af en given historie, og derfor kan man i yderste instans påvirke Google og andre søgemaskiner til at vise nogle resultater, som ikke er objektiv sande.

Men i dag er langt de fleste ditgitale brugere vant til at stole på, hvad Google fortæller dem, og netop derfor udgør fake news en stor trussel i forhold til oplysning af borgerne som er nødvendigt i et åbent og frit samfund.

I tidligere tider har man set hvordan regeringer, politiske partier eller andre foreninger via monopoler på radio- og tv-stationer i en lang række tilfælde kunne udbrede sin propaganda – den løsning har man ikke i dag i moderne vestlige samfund, da medierne som udgangspunkt er frie og derfor er fake news i dag et potentielt magfuldt våben, som man kan bruge til at sprede sin politiske propaganda – helt gratis og helt lovligt! Og sofistikeret fake news bliver allerede brugt til at fremme ekstreme og vildledende politiske synspunkter.

I Storbritannien var der i december sidste år en historie fremme om, at Holocaust benægtere havde haft held til at få sider til at rangere højt på Google som benægtede Holocaust havde fundet sted. Google opdaterede efterfølgende sin algoritme for at imødekomme dette, men valgte ikke at fjerne indlæggene, men blot at nedgradere dem i søgeresultaterne.

I takt med at en større del af danskerne tilegner sig deres viden – og herunder særligt følger nyhederne via digitale medier, er det ekstremt vigtigt, at man er ekstra kildekritisk for ikke at blive fanget af de mange falske nyheder, som der kan figurere.

Udover at være kildekritisk kan man dog også bruge Google som værktøj til at vurdere hvorvidt om en historie er sand eller falsk.

Her kommer der derfor 6 simple måder hvorpå du kan værne dig imod fake news online.

1: Se om artiklen er udgivet før – ‘googl’ artiklens hovedbudskab

Det første man kan gøre, hvis man er i tvivl om hvorvidt en historie er virkelig eller sand eller det pure opspind er ved at google selve artiklen. For at gøre det kan man lave en søgning på historien hovedbudskab.

Hvis der er tale om en historie om kriminalitet – eksempelvis en mand der røver et hus i Holte, så kan man meget vel kopiere en sætning fra artiklen, som inkluderer hovedbudskabet i artiklen såsom ’Tyve slipper af sted med 1 million i smykker’. Herefter vil Google vise dig de mest relevante resultater. Derfor bør der komme flere resultater frem – gerne fra forskellige medier – for hvis historien er reel, og ikke mindst væsentlig for offentligheden og dermed andre medier, vil man kunne læse om den flere steder. Hvis du i stedet ikke ser mange resultater på din søgning, bør alarmklokkerne begynde at ringe.

2: Tjek om billedet i artiklen er lånt fra et andet medie

Et billede siger mere end 1000 ord – også når det gælder nyheds historier.

Fake News

Donald Trumps indsættelsescermoni fremmøde – Fake news

Billeder spiller en stor rolle for, hvordan vi som digitale brugere opfatter en artikels budskab, og derfor kan valget af det rette billede vække stærke følelser i os.

Men som brugere kan vi ikke være sikre på, at billedet overhovedet har relation til en konkret historie. Det kan være et billede, der er taget fra en gammel historie, og som nu bliver brugt til at fremme en sag eller nogle bestemte holdninger. De færreste af tænker dog over dette, og derfor kan det være en god ide at google et billede for at se, hvor ofte det er blevet brugt og af hvem.

Ligesom man kan søge på Google ved hjælp af søgeord, så kan man også søge ved hjælp af billeder. Hvis du en dag ser et billede online der får dig til at undre dig over om billedet er reelt, så bør du gå ind på Google og klikke på fanen ’Billeder’ – du kan også gå til images.gogole.com og starte der.

Hvis du ønsker at se om et billede er blevet brugt før skal du første gemme det på din computer – højreklik på billeder og tryk ’Gem billede’. Herefter åbner du images.google.com og trækker med musen det billede, som du har gemt på dit skrivebord over i søgefeltet. Herefter vil du igen få vist en række resultater, såfremt der er nogle – og det vil der oftest være. På den måde kan du se, om et billede er originalt og hører til en konkret artikel, eller om det er et billede, som er blevet genbrugt fra en gammel historie. Du kan se en video til hvordan tjenesten funger her:

3: Se efter om der linkes til en troværdig kilde bag historien

En tredje måde hvorpå du kan tjekke efter om der er tale om falske nyheder – eller endda tvivlsom journalistik online, er ved at se efter, om der i en given artikel linkes til en troværdig kilde, der står bag historien.

I journalistikkens verden gælder det altid om at komme først med nyhederne, og det kan der som bekendt kun være ét medie der gør. Derfor vil de fleste medier lave et link i deres egen artikel, hvis det er en nyhed som allerede er blevet bragt af et andet medie. Dette kan gøres på forskellige måder. Mange danske nyhedsmedier henter deres historier fra de store telegrambureauer som Ritzau og i disse tilfælde, vil man oftest anføre det nederste i en artikel, at en historie er bragt på baggrund af en historie eller et telegram fra et andet nyhedsmedie.

Nedenfor ses et klassisk eksempel på hvordan danske medier laver denne reference.

Billede 1 fake news

 

En anden måde at gøre dette på er ved konkret at skrive i sin tekst, at en historie stammer fra et andet medium, samt ved at indsætte et link i teksten til moderhistorien. At lave links i en artikel er uden tvivl den mest troværdige måde at gøre dette på, da det gør at en bruger hurtigt kan tilgå den oprindelige historie og læse artiklen i sin originale version.

Nedenfor ses et eksempel på dette hvor man fra Tv2 linker til BBC som kilde til en historie. Hvis man læser noget, som man er i tvivl om er sandt, bør man derfor se om der er et link som man kan følge til en original historie.

Billede 2 fake news

Dog er det ikke altid medier bruger links på deres sider. Andre gange skriver man blot at en historie er baseret på et medie, som det ses nedenfor. Her er det online mediet 24nyt.dk, der henviser til en historie i New York Times.

Billede 3 fake news

Dog kan man som bruger ikke direkte tilgå den oprindelige historie, og derfor bør man som udgangspunkt være på vagt overfor selve historien. Hvis man vil vide sig sikker, bør man derfor forsøge at google sig frem til den oprindelige historie på det amerikanske medie.

 

4: Læs op på et nye medium når du lander på deres hjemmeside

En fjerde ting man bør gøre, hvis man har fulgt en historie, enten via et opslag på de sociale medier, eller via et link, er at læse op på mediet.

I dag bruges udtrykket ’Yellow Journalism’ eller gul journalistik om medier som ofte er blevet beskyldt for at bringe fake news. Gul journalistik bruges som tidligere nævnt om såvel medier som journalister og artikler, der lægger mere vægt på holdninger end fakta.

Man kan her igen hurtigt få den opfattelse, at en given historie er et udtryk for en generel virkelighed fremfor forfatteren eller journalistens egen virkelighed. For at komme det i forkøbet, bør man altid starte med at læse op på mediet enten ved at google dem, eller ved at gå til deres om-os side. Nogle medier, særligt i USA er blevet beskyldt for at sprede fake news, men hvis man læste op på deres om-os sider fremgik det tydeligt, at nogle af disse sider baserede sig mere på holdninger end fakta – hvilket man selvfølgelig skal have ret til!

5: Undersøg nyheds sidens fordeling af nyheder, ledere, kommentarer og blogs

En fjerde måde hvorpå forviringen om fake news opstår er ved, at man som bruger ikke kan kende forskel på, hvad der er personlige holdninger, fra en given skribents side, eller en konkret nyhed, som stammer fra øvrige medier.

Årsagen til at denne tvivl kan opstå skyldes først og fremmest, at visse nyheds siders layout ikke er struktureret således, at det er nemt at kende forksel på, hvad der er en nyhedsartikel, en leder eller en klumme. Man skal tænke på at digitale forbrugere i dag hele tiden arbejdere hurtigere og hurtigere, og vores adfærd online kan nemmest beskreives som ’utålmodig’. Derfor er det ekstremt vigtigt, at hjemmesider i dag er så brugervenlige som muligt, hvis denne forvirring ikke skal opstå.

Her er det selvfølgelig i sidste ende en selv som digital forbruger, der er ansvarlig for ikke at fohaste sig – og som sagt skal man være kildekritisk, men i dette tilfælde betyder brugervenlighed meget for at sikre, at man som bruger kan se forskel på, hvorvidt en historie er en nyhedsartikel med rod i fakta, eller om der er tale om et indlæg som bunder i personlige holdninger.

Nedenfor ses hvordan Jyllandsposten adskiller sine nyheder fra sine mere personlige indlæg, som der fremsættes af både ledere og bloggere. Hos Jyllandsposten placeres diverse politiske blogs i bunden af forsiden, velafskærmet fra nyhedsartikler og anmeldelser.

billede 4 fake news

Hos mediet 24nyt.dk forholder det sig til sammenligning anderledes.

Her kan man se, at en leder er placeret side om side med to nyheds historer. Der er dog angivet, at der er tale om en ’Leder’, både med en manchet og i overskriften, men med tanke på danskernes digitale adfærd, hvor rigtig mange scholler sig igennem mange nyheder på få sekunder, kan en opsætning som denne gøre, at man i alt sin hast, ikke får bemærket andet end selve overskriften og på den måde kan man underbevist få et billede af at konkrete holdninger ikke er et udtryk for andet end hvad de er, nemlig personlige holdninger.

billede 5 fake news

Den grafiske opsætning af en nyheds side spiller dermed også en vigtig rolle i at sikre sig, at brugerne ikke misforstår eller fejltolkter historier.

6: Læs færre nyheder over sociale medier – krydstjek fakta med aviser og TV

Et sjette og sidste ting, man kan gøre for ikke at blive fanget af falske nyheder er ikke kun at få sine nyheds informationer fra de sociale medier såsom Facebook og Twitter.

Årsagen til dette er at særligt Facebook og de nyheder vi får derfra både kommer fra medier og sider som vi selv vælger at følge, samt fra vores venner og bekendte, som ligesom en selv har valgt at følge nogle bestemte sider på Facebook.

Det faktum at man selv tilvælger, hvad man selv vil følge af nyheds medier gør, at man ofte bliver udsat for synspunkter, som man selv er enig i. Samtidig bliver man udsat fra delinger fra sin omgangskreds, og hvis først en falsk nyhed breder sig hos dine venner, så er der en stor chance for at du selv bliver udsat for den. Sociale medier kan derfor hurtigt blive en parallel verden, hvor man udelukker modsatrettede synspunkter, hvilket kan være til skade for en fri og åben debat.

Dette bør man ofte huske på, og derfor bør man sørge for ikke kun at få sine nyheder fra de sociale medier men også få det fra både TV og ikke mindst konkrete aviser for på den måde at kunne krydstjekke, hvad der fakta, holdninger og fake news. Proportionalitet er en af de vigtigste ingredienser i en åben og oplyst debat, og denne proportionalitet får man ikke ved kun at bruge de sociale medier. Her kan man lige modsat skrue kraftigt ned for proportionaliteten og det åbner dørene til et samfund med øget misinformation.

Summary
Article Name
Martin Bertelsen
Publisher Name
Cbertel.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *